Vi har høstet på marker og i haver. Vi har også høstet hos vore medmennesker: godhed, omsorg, smil og meget mere. Det er der grund til at takke Vorherre for. Det gør vi ved årets høstgudstjeneste.

Vi fejrer også Mosede Kirkes fødselsdag! Kom og ønsk hinanden tillykke med det!

Medbring gerne en lille høst-fødselsdagsgave: en pose æbler, en dusk persille eller noget helt andet. Gaverne sætter vi ind i kirkerummet til pynt og glæde og synger om ”alle gode gaver, der kommer oven ned”.

Efter gudstjenesten tager vi gaverne med ned i kirkens underetage, hvor vi afholder lotteri over dem til fordel for et godgørende formål – og så skal vi synge fødselsdagssang!