Kirkeårets liturgiske farver

Kirkeårets farver

I farverne ligger en symbolik - således også i de farver, der bruges i kirken i løbet af kirkeåret.
Læs her hvorfor præsten somme tider har grøn messehagel på og andre gange har en anden farve messehagel udenpå præstekjolen under gudstjenesterne.

Kirkeårets rytme er cyklisk og begynder 1.søndag i advent. Denne cyklus gentager sig år efter år, ligesom naturens cyklus er vinter, forår, sommer, efterår, vinter...... og gentager sig igen og igen.

I kirkens gudstjenester gentages fortællingen om Jesus år efter år, og til hver helligdag i kirkeåret er der knyttet en tekstsamling af tekster fra Bibelen.
Kirkeårets rytme har dog ikke kun fundet sit udtryk i tekster, men også i farver, de liturgiske farver, som hører til gudstjenestens liturgi (fastlagte form). De liturgiske farver, vi benytter os af i dag er stort set uændrede siden middelalderen, hvor man i den katolske kirke fastlagde regler for dette område.
I Mosede Kirke er vi heldige at have messehagler i alle fem liturgiske farver (hvid, rød, grøn, lilla, sort). Disse er udført af Minna Storm, tidligere menighedsrådsformand fra Mosede Kirkes start. Desuden har vi prædikestolsforhæng samt serviet til at lægge over kalken i hvid, grøn og lilla. Også blomsterne på alteret afstemmes efter de liturgiske farver.

Hvid
Den hvide farve er lysets, renhedens og uskyldens farve. Den anvendes som festfarven til de store Kristusfester (undfangelsen på Maria Bebudelsesdag, fødslen juledag og opstandelsen påskedag og 2.påskedag). Påsken er den store fest i kirken, hvor vi fejrer, at mennesker ved Jesu død og opstandelse er vasket rene og uskyldige for Gud.
Som festfarve bruges hvid også på skærtorsdags fest for nadverens indstiftelse og som påmindelse om opstandelseshåbet allehelgens dag, hvor vi bl.a. hører fra Johannes' Åbenbaring om den store hvide flok foran Guds trone (kap.7,9-17).
Hvid som renhedens, uskyldens og festens farve kender vi også fra den hvide dåbskjole, konfirmationskjole og brudekjole.

Rød
Rød er farven for Ånden, for ilden og blodet. Denne farve benyttes til pinse, som er højtiden for Helligåndens komme til jord, hvor den viste sig som ildtunger på disciplenes hoveder, og de kom til at brænde for udbredelsen af evangeliet om Kristi opstandelse.
Desuden anvendes den røde farve Sankt Stefans dag, 2.juledag, hvor vi hører om Stefanus, kirkens første martyr, der blev stenet til døde for sin tros skyld.

Grøn
Grøn er som bekendt håbets farve, og naturligvis også symbol på vækst.
Denne farve bruges i helligtrekongertiden, hvor evangelieteksterne omhandler Jesu barndom og hans fremståen som Guds søn, samt i trinitatistiden, som er den festløse del af kirkeåret - tiden efter pinse og indtil advent - altså i næsten halvdelen af kirkeåret. I denne lange periode tager evangelierne sigte på at styrke de kristne til troens vækst og modning.

Lilla
Den lilla farve er en blanding af blå, som er troens farve og rød som er kærlighedens farve. Lilla er udtryk for bod og anger og anvendes i forberedelsestiden til jul og påske: adventstiden og fastetiden. I disse perioder skal sindet forberedes til at tage imod Jesus i julen og fejre hans opstandelse i påsken.

Sort
Sort er udtryk for sorg i modsætning til hvids symbol på fest og renhed. Vi kender det i dag, hvor vi ofte klæder os i sort for at vise sorg i forbindelse med dødsfald. Det er således også langfredag, dagen for Jesu korsfæstelse, at den sorte farve bruges i kirken.