Regulativ for ringning og kimning i Mosede Kirke

Mosede Kirketårn har 4 klokker i 4 forskellige størrelser.

Når flere klokker skal ringe samtidig begyndes altid med den mindste klokke først, derefter tilføjes de andre klokker efter størrelse, hver gang med ca. ½ minuts mellemrum.

Klokkerne standses ligeledes med den mindste først og den største sidst.


 

Morgenringning
Morgenringning finder sted hele året fra mandag mandag til fredag kl. 8.00 samt lørdag og søndag kl. 9.00 samt hver aften kl. 18.00 hele året. Det er den næstmindste klokke, der ringer i 2 minutter ad gangen.

Før en højmesse
30 minutter før en højmesse om søndagen ringer den næststørste klokke i 2 minutter.
15 minutter før en højmesse om søndagen ringer den næstmindste klokke i 2 minutter
5 minutter før en højmesse ringes i 5 minutter med den største, næststørste og næstmindste klokke, og der afsluttes med 3 x 3 bedeslag

Festgudstjeneste
Juledag, påskedag, pinsedag, ved konfirmation og andre festgudstjenester bruges alle 4 klokker ved sammenringning med den mindste klokke først, herefter den næstmindste, så den næststørste og så den største klokke efterfulgt af 3 x 3 bedeslag.

Andre gudstjenester
Der ringes ikke – som om søndagen – 30 og 15 minutter i forvejen, men kun 5 minutter før gudstjenesten, som ved højmesser efterfulgt af 3 x 3 bedeslag.

Langfredag
Der ringes ikke – som om søndagen – 30 og 15 minutter i forvejen, men kun 5 minutter før gudstjenesten, som ved højmesser efterfulgt af 3 x 3 bedeslag.

Vielse
Der kimes 5 minutter før vielsen og max 5 minutter efter vielsen.

Bisættelse
Der ringes 10 minutter før bisættelsen med den største klokke og 5 minutter efter – også med den største klokke.

Modtagelse af kiste
Kommer kisten til kapellet eller kirken med følge ringes med den næststørste klokke, når rustvognen kommer. Inden kisten sættes i kapel eller kirke slås 3 x 3 bedeslag, mens følget står og venter – herefter sættes kisten ind.

Kimning
Der kimes 5 minutter mellem ringningerne juleaften, juledag, påskedag og pinsedag.

I øvrigt:
Ved særlige gudstjenester og andre lejligheder, som ikke er nævnt i ovenstående, fastsætter sognepræsten i hvert enkelt tilfælde ringningens form.

 

Godkendt v. Mosede Menighedsråd 21. september 2017