Himmelske dage er det største fælleskirkelige event i Danmark. Det arrangeres hvert 3. år, denne gang i Herning, og foregår fra Kr. Himmelfartsdag torsdag d. 30. maj til søndag d. 2. juni. Læs mere på hjemmesiden for Himmelske dage HER

Himmelske dage sætter fokus på tro, samfund og folkelighed. Det sker ved arrangementer, foredrag, udstillinger med mere i og omkring Herning Midtby. Det foregår i det fri, men også i kirker, skoler og telte. Det er muligt at komme i samtale om, hvad tro og kirke er, med menighedsrådsmedlemmer, ansatte, organisationsfolk eller personer, der bare er nysgerrige på, hvad det med kirke kan være.

Alle interesserede fra hele landet er velkomne til Himmelske Dage. Danmark er ikke større, end det kan klares med bus fra Sjælland på én dag. Der bliver derfor arbejdet på at få en bus, evt. flere, af sted både fredag og lørdag. Det er vigtigt at kende til muligheden, af hensyn til økonomi og antal i bussen, og fordi det kan være en anledning til at snakke sammen undervejs og dele gode ideer og tanker.

Hundige Kirke inviterer til informationsaften om Himmelske dage
onsdag d. 3. april fra kl. 19.00 til kl. 21.00
Tilmelding til mødet foregår HER

Her kan man høre mere om programmet, baggrunden for kirkedagene og muligheden for at deltage i turen til Herning.