Vielse

Ved en vielse siger et par ja til at leve sammen og til at elske og ære hinanden. Kirken bruger store ord om kærligheden, og vi beder ved vielsen om at styrke og bevare kærligheden mellem de to. Vielsen handler også om kristen tro, håb og kærlighed.

Inden vielsen skal I have lavet en ægteskabserklæring/prøvelsesattest, se Når I vil giftes (borger.dk). Ægteskabserklæringen/prøvelsesattesten dokumenterer, at I opfylder betingelserne for at blive gift.

I forbindelse med vielsen kan I søge navneændring, se Navneændring (borger.dk). Skal I begge have ændret navn, skal I lave to ansøgninger, og I skal hver især signere hinandens ansøgning. Er der børn, kan I søge om samtidig navneændring for dem. Navneændring ved vielse er gratis. Man kan sende ansøgning om navneændring inden vielsen, og de nye navne vil så stå på vielsesattesten. Man kan også gøre det gebyrfrit indtil 3 måneder efter vielsen.

Vielsen kan være mellem en mand og en kvinde eller mellem to af samme køn.

Ved vielsen skal der være 2 vidner. Der er ikke et alderskrav til vidnerne - kun skal de være så gamle at de forstår hvad en vielse er.

Efter vielsen får I en vielsesattest på papir. Bortkommer attesten, kan den efterfølgende bestilles, også i digital udgave, på Bestil Vielsesattest, viet i folkekirken (borger.dk)

En borgerlig og kirkelig vielse har samme juridisk gyldighed. Nogle vælger efterfølgende at få en borgerlig vielse velsignet i kirken. Det kan ske ved en lille privat ceremoni eller i tilknytning til en fest, en barnedåb, sølvbryllup mm. Den kirkelige velsignelse foregår omtrent som en vielse, dog skal parret ikke tilspørges, om de vil have hinanden.

Bestilling af vielse/velsignelse

Ønsker I at blive gift eller få en vielse velsignet i Mosede Kirke, skal I henvende jer til Kirkekontoret for at aftale et tidspunkt. Vielsen kan ske på hverdage – ikke mandag, gerne lørdag. I får efterfølgende tilsendt en bekræftelse i eboks/på mail med et link til en formular, som I skal udfylde med oplysning om jer, vidner mm.

I skal også skrive, hvor mange I forventer at blive i kirken. Mosede Kirke har plads til mange mennesker, og kirken kan pyntes smukt. Det er muligt at leje underetagen i kirken til en efterfølgende reception.

Ønsker I at vielsen skal foregå et andet sted end i kirken, skal I aftale det med præsten.

Samtale med præsten

I bekræftelsen fra Kirkekontoret står præstens navn og telefonnummer. Et par uger inden vielsen skal I have en samtale med præsten. I skal selv kontakte præsten og aftale et tidspunkt.

Præsten vil gennemgå forløbet af vielsen, se Sådan foregår et bryllup

I kan ønske salmer til vielsen, se
Den Danske Salmebog Online - Salmer til  bryllup
100_salmer_Indhold.pdf (syngnyt.dk)