Mosede Kirke har tre kor:
Børnekoret for friske musikglade børn fra 3. - 4. klasse med øvedag en time hver torsdag fra 14.15. Koret optræder ved koncerter og andre arrangementer i kirken.
Pigekoret er for gode sangere fra 14 til ca. 18 år. Koret synger ved kirkens gudstjenester og ved koncerter og andre arrangementer i kirken.
Gospelkoret er for voksne, som er glade for at synge - både smukke sange og dem der rykker! Koret øver to timer tirsdag aften fra kl. 19.30 - og altid med kaffe og kage i pausen :-). Gospelkoret optræder ved gospelgudstjenester, koncerter og andre arrangementer.
Korleder er kirkens organist Niels Kjølhede, niels@mosedekirke.dk.